Konverteringskampagne

Middelfart - konvertering


Middelfart Fjernvarme


Tilslutning på rekordtid

På blot tre måneder lykkedes det Middelfart Fjernvarme at samle mere end 1.000 fjernvarmetilmeldinger i Strib, Røjle og Vejlby. Dermed fik de skabt tilslutning nok i et konverteringsprojekt med 2.000 forbrugere.

Den hemmelige opskrift var ifølge forsyningschef Daniel Kjær Sørensen en bred og målrettet markedsføringsplan, som blev udarbejdet sammen med Fjernvarmens Informationsfond.

Han fortæller, at det ambitiøse mål fra projektets start var, at man ville ramme alle potentielle forbrugere gennem alle kanaler.

- Vi har markedsført via omdeling, sociale medier og lokale aviser. Og så har vi været til stede i det lokale miljø med et stort byggeprojektkontor, bannere og flag. For nogen kan det måske virke skræmmende at have så bred en kampagne, men det er virkelig den rette løsning, hvis man vil skabe tilslutning hurtigt, siger han og fortsætter:

- FIF har støttet os i hele setuppet og er aldrig længere væk, end at man føler, at de er kollegaer. De har hjulpet med at udarbejde markedsføringsmaterialer, har rådgivet os i vores hjemmesideopsætning og har taget initiativ til alt, der er blevet brugt af markedsføringsgimmicks.

Daniel Kjær Sørensen fremhæver også FIFs ekspert i sociale medier, Maria Voss, som en vigtig hjælp i kontakten til forbrugerne. Samtidig understreger han, at valget af samarbejdspartner bundede i kemi, faglighed og parathed.

- Responstiden er lille, og indsigten er stor. Det, at FIF har en ekspertise i branchen gør, at der er en indforståethed med, hvad opgaven går ud på. Når man snakker samme sprog, er det også nemmere at få samme budskab ud, siger forsyningschefen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000

Den obligatoriske


We are social