En hel dag i selskab med fjernvarmens nøgleaktører

Fjernvarmens Branchemøde 2026: Fokus på fremtidens energikilder


18
feb
Tilmeld dig Fjernvarmens Branchemøde 2026, som løber af stablen 25. marts i Aarhus. Dagen byder på et site visit ved Kredsløbs geotermianlæg, spændende oplæg og rige muligheder for netværk.


Der er god grund til at tage en tur til Aarhus den 25. marts.

Den dag huser Smilets By nemlig fjernvarmens årlige branchemøde, som samler fjernvarmeinteresserede fra hele landet til en dag fyldt med debatter, netværk og oplæg om fremtidens varmekilder.

Branchemødet skydes i gang om formiddagen med spændende site visits på Innargis geotermianlæg i Skejby og Kredsløbs havvandsvarmepumpeanlæg på Aarhus Ø.

Herefter rykker vi videre til byens smukke kunstmuseum, ARoS, hvor Josefine Kofoed er vært for dagens program. Temaet er todelt - og sætter fokus på både forsyningssikkerhed og biomasse.

Vi får blandt andet besøg af Morten Pindstrup - Chefingeniør i Energinet - der stiller skarpt på Energinets vigtige rolle som systemansvarlig. Senere giver direktør i Fjernvarme Horsens, Christian Niederbockstruck, indblik i det daglige arbejde med at opretholde fjernvarmeselskabets forsyningssikkerhed.

Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII, lægger ikke fingre imellem, når han præsenterer sit syn på biomassens rolle – nu og i fremtiden – og Dansk Fjernvarmes Jannick Buhl giver branchens perspektiv på nødvendigheden af biomasse.

Direktør i Tænketanken EUROPA, Lykke Friis, runder konferencen af med at brede dagens perspektiver ud i et spændende oplæg om, hvor Europa er på vej hen.

Og så bliver der selvfølgelig rig mulighed for at netværke i løbet af dagen - og over en middag med kollegaerne i branchen.

Det praktiske

Fjernvarmens Branchemøde finder sted i Aarhus, onsdag den 25. marts 2026 – fra kl. 10.30 – 21.00.

Se hele programmet og tilmeld dig senest den 2. marts.

Fjernvarmens Branchemøde 2026 arrangeres i samarbejde med DBDH.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 76308000

We are social