Månedens leverandør - IT34

Månedens leverandør - IT34


11
feb
Fremtidens indmåling er digital.


Det er et velkendt syn i fjernvarmebranchen: Arbejdet er udført, rørene er lagt efter planen, men gravehullet kan ikke lukkes, for først skal landmåleren ud.

Med GPS-stok og notesbog i hænderne skal der først punktmåles, dokumenteres og kvalitetssikres, før holdet kan lukke hullet og rykke videre til næste opgave.

Sådan har det været i lang tid, og det fungerer, bevares, men i det 21. århundrede er det en langsom, fordyrende og ofte ufleksibel måde at gå til indmåling på.

Hver gang der ventes på landmåleren, går både tid og penge tabt. Samtidig bliver dataene sjældent udnyttet fuldt ud, fordi de ofte ender i et lukket system uden direkte kobling til ledningsregistrering eller as-built dokumentation.

Men sådan behøver det ikke være, hvis man spørger Månedens leverandør, IT34, der leverer it-løsninger til digital opmåling, registrering og administration af ledningsdata.

Lad entreprenøren tage styringen

Digital 3D-indmåling flytter kontrollen fra landmålerens stok til entreprenørens hænder. Ved hjælp af løsninger som SmartSurvey kan entreprenøren nemlig selv stå for indmålingen digitalt, når arbejdet er udført, fortæller Marianne Møller Nielsen, som er SmartSurvey ekspert i IT34.

- En hurtig scanning producerer en detaljeret punktsky, som sendes direkte til landmåleren på kontoret. Herfra kan kvalitetssikringen håndteres digitalt - uden nogen skal ud i felten. Så kan gravehullet lukkes samme dag, og der kan rykkes videre til næste opgave uden ventetid, forklarer hun.

Billigere, hurtigere og bedre data

Digital indmåling handler om effektivitet, men også om kvalitet. Når hele anlægsgraven registreres i en præcis 3D-punktsky, skabes der et mere fyldestgørende datasæt end ved almindelig punktmåling.

Den digitale indmålings data sendes videre til ledningsregistreringssystemet og bruges i “as-built”-dokumentation, kvalitetssikring og fremtidig planlægning.

- For jo mere præcist og digitalt datasættet er, jo nemmere er det at finde rør, planlægge reparationer og undgå graveskader, siger Marianne Møller Nielsen og fortsætter:

- Resultatet er, at både entreprenør og forsyningsselskab får meget mere værdi ud af den samme proces og endda hurtigere og billigere end nogensinde før.

Sharing is caring

Hvert år koster graveskader samfundet milliarder. Det er som oftest på grund af manglende viden om undergrundens indhold. Med løsninger som SmartSurvey og HeyPipe er digital indmåling ikke bare et værktøj for entreprenøren. Det er en mulighed for at skabe større præcision i data og dele den på tværs af aktører, så alle arbejder med opdaterede informationer om ledninger og anlæg.

- Det vil give os en større effektivitet og bedre sikkerhed. Det er sund fornuft og god forretning hele vejen rundt, pointerer Marianne Møller Nielsen.

Når AI bliver en fast del af værktøjskassen

Hvordan skal vi bruge data i fremtiden?

Kunstig intelligens har allerede en rolle i fjernvarmens digitale værktøjskasse – også i indmåling.

Med AI kan vi på sigt automatisk identificere og klassificere objekter i punktskyen: rør, fittings, ventiler og tilslutninger. Det giver mindre manuel efterbehandling og færre fejl i dokumentationen.

- Vi forestiller os, at AI i den nærmeste fremtid vil kunne forudsige, hvor der er risiko for fejl eller afvigelser i anlægsarbejdet og, tænk sig, foreslå løsninger, inden problemerne opstår, siger Marianne Møller Nielsen.

Visionen: en smartere hverdag

Fremtidens indmåling er digital. Den er billigere, hurtigere og mere præcis, og den giver entreprenøren friheden til at handle i nuet.

- Når teknologier som SmartSurvey og HeyPipe arbejder sammen, og kunstig intelligens bliver en naturlig del af processen, får vi bedre data, påpeger Marianne Møller Nielsen.

Det giver i sidste ende en mere bæredygtig, forbundet og intelligent fjernvarmebranche, hvor fejl forebygges, ressourcer udnyttes optimalt, og en hverdag, der bliver lettere for alle, der står ved anlægsgraven, lyder argumentet.

- Det er den vej, vi mener, at branchen bevæger sig. Og det er en udvikling, vi alle selv kan vælge at styre, slår hun fast.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 29288382

We are social