I det næste stykke tid må vi undvære en kæmpe kapacitet og en fantastisk kollega i Fjernvarmens Informationsfond.
Vores Digital Marketing Manager, Maria Voss, skal nemlig være mor inden længe. Og nu har vi sendt hende på en meget velfortjent barsel.
Maria har selvfølgelig været meget omhyggelig med overleveringen, og vi har fået fordelt hendes opgaver iblandt os andre - så vi er mere end klar til at tage over på alt det, hun plejer at sidde med.
Som der med garanti også står i hendes autosvar de næste måneder, kan du altså stadig roligt tage fat i os, når du har brug for hjælp til din digitale markedsføring.
Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.