Energipolitisk Konference samlede branchens skarpeste

Energipolitisk Konference samlede branchens skarpeste


14
apr
Energipolitisk Konference 2023 bød på spændende indlæg om energikrisen, forsyningssikkerhed, krig i Ukraine og ikke mindst debat om den hurtige udrulning af fjernvarme.


Der er måske ikke det helt store royale islæt over energipolitik.

Ikke desto mindre summede Dronningesalen i Den Sorte Diamant af spænding, da Energipolitisk Konference 2023 blev skudt i gang af Dansk Fjernvarmes formand, Jesper Frost.

Konferencen blev til en eftermiddag fyldt med knivskarpe indlæg og aktuelle perspektiver på energikrisen, forsyningssikkerhed og den grønne omstilling – og ikke mindst fjernvarmens rolle i den fremtid, vi står overfor.

Blandt oplægsholderne var repræsentanter fra Energistyrelsen, Energinet og Klimarådet. Et af de budskaber, som gik igen fra myndighederne, var at vi på ingen måde må holde op med at spare på gassen.

Ifølge Malene Hein Nybroe, som er tidligere kontorchef for beredskab og nu specialkonsulent i Energistyrelsen, har blandt andet en mild vinter nemlig været med til, at vi klarede os godt igennem det, som ellers var lagt op til at kunne blive en reel forsyningskrise.

- Vi kan ikke kalkulere med at være lige så heldige til næste vinter. Vi har godt fyldte gaslagre nu – men de er forholdsvis små, og derfor må vi ikke tømme dem i utide, var advarslen.

Den energipolitiske debat kom i fokus

Ingen politisk konference uden politikere.

Skatteminister Jeppe Bruus var derfor inviteret og gav konferencens deltagere sit perspektiv på statens grønne skattereform og de midler, man vil tage i brug for at indfri klimamålene for 2025 og 2030. Herefter fik salen mulighed for at stille kritiske spørgsmål til ministeren.

Ministerens perspektiv blev fulgt op med en heftig kritik af regeringen fra klimaaktivist Andreas Stokkendal. Han var særligt efter det, han kalder ’den teknologiske sovepude’.

- Den danske storsatsning på teknologi som et middel mod klimaforandringer er et seriøst gamble med vores fremtid. I stedet har vi brug for mod, nytænkning og perspektiv. Der findes ingen quickfixes, lød argumentet.

Hans brandtale blev herefter fulgt op af energiordførere fra Socialdemokratiet og Enhedslisten, som stillede op til en livlig debat om, hvordan staten skal understøtte fjernvarmeudrulningen i de kommende år.

Krigen i Ukraines betydning for grøn omstilling

Hele konferencen blev rundet af med et brag, da krigsforsker Peter Viggo Jakobsen gav et spændende – om end en smule foruroligende – oplæg om krigen i Ukraines betydning for den globale geopolitiske situation i fremtiden.

Midt i snakken om krigsstrategi, sikkerhedspolitik og militærgrej, blev der dog også tid til en kort bemærkning om den grønne omstilling:

- Der er ingen tvivl om, at krigen kommer til at accelerere den grønne omstilling. Der kommer altid noget godt ud af noget lort. Men vi skal over den næste vinter, inden vi med sikkerhed kan vide, om vi kan håndtere situationen, lød det fra den kendte forsker.

God stemning og netværk rundede dagen af

Efter en hel dag med spændende indlæg var det begejstrede deltagere, som mødtes udenfor Dronningesalen til en fyraftensøl og en god snak om al den nye viden, de lige havde fået.

Heriblandt var Teddy Kristensen, kundechef i Spar Nord, som fast har været med på Energipolitisk Konference i en årrække. Han bliver ved med at komme igen, fordi konferencen giver de mest aktuelle perspektiver på branchen, fortalte han:

- Vi vil gerne hjælpe de danske forsyninger – og heriblandt fjernvarmeselskaberne – med deres investeringer. Derfor har det været en god oplevelse at få nye indspark til, hvad der sker i og sektoren i det hele taget. Jeg vil bestemt tro, at jeg kommer igen til næste år, lød det.

Det samme gør Elsebeth Arendt, som er fjernvarmechef i Kredsløb. Hun deltager altid på konferencen for både at høre oplæggene og for at få mulighed for at netværke med leverandører og andre forsyningsselskaber.

Og for hende var det særligt budskabet om, at vi skal blive ved med at spare, der gav genlyd:

- Det gør faktisk en forskel når vi sparer, og det er derfor, vi ikke er i den forsyningskrise, som vi kunne have stået i. At det i så høj grad skyldes, at vi har omlagt vores adfærd, var lidt af en øjenåbner, sagde fjernvarmechefen, som desuden måtte indrømme, at hun var blevet lidt overrasket over Peter Viggo Jakobsens afsluttende oplæg:

- Jeg håber kun, halvdelen af det er rigtigt, for det var noget af en mundfuld at skulle sluge.

Nyheder
SEW-EURODRIVE nyt medlem
Energipolitisk konference (1)
PULS 2024
RGS Nordic nyt medlem
Energipolitisk konference 4. april 2024
Praktisk information om Landsmøde 2024
Månedens leverandør - Cadana
Undgå greenwashing
God hjælp til forbrugerne: Nu kan du bestille nye brochurer
Tusind tak for et godt landsmøde 2023
Beskyt dig mod scams og phishing på sociale medier
Gør det let for dine forbrugere at holde øje med returtemperaturen
Månedens leverandør - IntraNote
Branchemødet 2023
DI-Trykluft nyt medlem
Månedens leverandør – KSM-Bioenergy
Landsmøde 2023 - stande udsolgt
Energipolitisk Konference samlede branchens skarpeste
Energipolitisk konference 2023
Månedens leverandør - Xylem
Stephanie styrker vores ekspertise i sociale medier
Stiger prisen i dit fjernvarmeprojekt?
Kommuniker løbende om dit fjernvarmeprojekt
FIF anbefaler: Få din fjernvarmedeklaration på hjemmesiden
Månedens leverandør - Coryhex
Forklar jeres fjernvarmeprojekt på ét minut
Fjernvarmeskolen har fået nyt site og materiale – og mere er på vej
Månedens leverandør - PureHeat
Spar på varmen – få de helt nye spareråd
20 års jubilæum
Månedens leverandør - Solteq Danmark
75% bruger mere end 30 minutter på at læse Fjernvarmebladet
Tjekliste: Bliv klar til fyringssæsonen
Månedens leverandør - Søren Knudsen A/S
Månedens leverandør - Solar Nordic
FIF styrker teamet med tekstforfatter fra fjernvarmebranchen
Kommunikation. Når alle gerne vil have fjernvarme - nu
Månedens leverandør - brødrene kier
Rekruttering på LinkedIn
Månedens leverandør - CloudFors
Månedens leverandør - DBVVS

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000

Den obligatoriske


We are social