Opmærksomhed og tryghed - Padborg Fjernvarme

Konvertering - Padborg Fjernvarme


Padborg Fjernvarme


Klassisk kampagne skabte opmærksomhed og tryghed – digitale medier skabte handling

 

Klassiske medier var rygrad i kampagnen

Inden vi tilrettelagde kampagnen i Padborg og Kruså, tog vi et kig på målgruppen. Hvem er de, hvad er de optagede af – og hvilke medier har de tillid til?

Her viste det sig, at området er domineret af ældre par og enlige, som lever stille og roligt i ældre huse. De er optagede af at passe hus og have, de kan li’ et godt tilbud, og de holder sig ajour både gennem lokalavisen og den lokale facebookgruppe.

Derfor valgte vi at gøre gode klassiske markeds­føringskanaler som brochurer og lokalannoncer til rygraden i kampagnen. Det bakkede vi op med annoncering på Facebook og en styrket hjemmeside, så det både var nemt at finde svar – og at tilmelde sig.


Et godt tilbud, ja tak

Padborg Fjernvarmes tilbud var meget ligetil: 30 % rabat på tilslutningen, dvs. rabat på grundafgift, belastningsafgift samt stikledning. Og det vakte genklang i målgruppen, der – også ifølge vores analyse – var optaget af at få mere plads i budgettet og beskytte de lokale værdier.

I brochuren blev det formuleret som ”Slip for be­sværet – og få billigere varme”, ”Vores tilbud til dig”, ”Skift til fjernvarme og spar penge”. Enkelt og ligetil.

Padborg Fjernvarmes tilbud om at lægge hvilende stik ind blev også vel modtaget. Det gav en god tryghed i en tid, hvor ingen kender energimarkedet i morgen. Og det bidrog til en høj tilslutning. Med et hvilende stik kunne man vente op til 3 år med at aftage varme.

 

Hvor heldig kan man være? Sikken et godt tilbud! - Gitte, facebookbruger.

 

Digitale medier trak tilmeldingerne hjem

Formålet med kampagnen var at skabe tilmeldinger på hjemmesiden, og her har sociale medier en fordel: Med et enkelt klik kan vi trække brugerne over på hjemmesiden.

Derfor tog vi udgangspunkt i at opdatere Padborg Fjernvarmes facebookside – med lokale billeder og enkle budskaber fra kampagnen.

 

Resultat

Vores opgave var, at sikre mindst 50 % tilslutning til en udvidelse af fjernvarmenettet – i første omgang i Padborg og Kruså. Poten­tialet er 750 boliger, en markant udvidelse fra 1.730 forbrugere i dag.

Målet blev nået efter blot en måneds kampagne. Samtidig er interessen i Kollund,
Kollund Østerskov samt industriområdet i Padborg så stor, at det kan blive næste konverteringsprojekt.

 

Se Padborg Fjernvarmes hjemmeside

Følg Padborg Fjernvarme på Facebook

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste nyt fra vores verden - direkte til dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Spørg nogen, der ved, hvad I taler om


Hos FIF har vi været optaget af fjernvarme - og kun fjernvarme - siden 1984. Det giver os en unik indsigt i alt fra fjernvarmens særlige vilkår til forbrugernes fordele hjemme i stuerne. Og det kan du mærke i alle vores ydelser.


Fjernvarmens Informationsfond

Merkurvej 7
6000 Kolding
Tlf. +45 7630 8000

Den obligatoriske


We are social